DM i entreprenørskab

UCN er medlem af Start Up Programme. Derfor kan alle UCN-studerende, der brænder for entreprenørskab indsende en ansøgning om deltagelse til Regionale mesterskaber i Entreprenørskab og kvalificere sig til DM i Entreprenørskab.

I 2016 vandt tidligere Next Step-studerende fra datamatikeruddannelsen med deres virksomhed ”Plai” kategorien til DM i ”Mobil og Web” og 25.000 kr.

plai-vinder-team

”Safety Chair” vandt både deres kategori ”Samfund og mennesker” og hele DM i Entreprenørskab, billetten til EM i Entreprenørskab og 50.000 kr.

em

Ved DM uddeles også Årets Entreprenante uddannelsesinstitution. Du kan se alle de tidligere vindere af DM her. I 2016 var det UCN, der blev årets uddannelsesinstitution.

arets-entreprenante-uddannelsesinstitution

Har du lyst til, at det skal være dig næste gang?

Så læs videre her eller mød op på Sofiendalsvej den 6 marts i Next Step lokalet fra kl. 14.00-16.00.

Regionale mesterskaber

I maj 2017 afholdes der 3 regionale mesterskaber i Start Up Programme.

Ved hele tre regionale mesterskaber får endnu flere studerende muligheden for at teste deres idé af foran et dommerpanel, træne deres pitch og få sparring på deres idé. Udover konkurrencen ved de regionale mesterskaber vil der være mulighed for at møde ligesindede iværksættere, se inspirerende oplægsholdere og få sparring af forskellige eksperter.

 HVEM OG HVORDAN?

Til de regionale mesterskaber kan alle studerende i teams af 2-6 deltage, såfremt de uploader en 3-siders konceptbeskrivelse inden for deadline. Vær opmærksom på procedure for tilmelding og indsættelse af tekst fra konceptbeskrivelse, via min side.

På dagen får alle teams 10 minutters lukket interview med et dommerpanel, samt 3 minutter til at pitche ideen foran alle. Når vi kender til den samlede ansøgerpulje for alle 3 regionale mesterskaber, udregnes fordelingsnøglen for, hvor mange der går videre fra hvert sted. Ved hvert mesterskab kåres der desuden en samlet vinder.

I alt går 20 teams videre fra de regionale mesterskaber til DM, hvor de skal dyste om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab d. 1. juni på Børsen, Kbh.

Sæt kryds i kalenderen for de regionale mesterskaber:´For UCN`s vedkommende drejer det sig om den 4 maj i Aarhus.

  • 2. maj i Odense
  • 4. maj i Aarhus
  • 9. maj i København

Tilmelding åbner d. 6. februar 2017 via min side på fonden for entreprenørskabs hjemmeside.

Deadline for upload af konceptbeskrivelse d. 18. april 2017.

De regionale mesterskaber afholdes i samarbejde med E&Y, som bl.a. lægger location til.

Nærmere information om krav og bedømmelseskriterier til konceptbeskrivelse samt program kommer i begyndelsen af det nye år.

Hvis du og dit start up er interesseret, kontakt Anni på asp@ucn.dk eller på 7269 0486.

Danmarksmesterskabet

1. Juni 2017 i Børssalen i København afholdes Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for de 20 teams, der er gået videre fra de regionale mesterskaber. Inden DM skal alle teams uploade en forretningsplan på max. 10 sider.

På dagen får alle teams 10 minutters lukket interview med et dommerpanel, samt 3 minutter til at pitche ideen foran alle på scenen i Børsen i København. I hver kategori findes der en kategorivinder. Derudover kåres vinderen, samt 2. pladsen, som begge får æren af at repræsentere Danmark ved EM.

I 2017 afholdes DM den 1. juni i Børssalen hos Dansk Erhverv i København.

Information om deadline, tid og program kommer senere.

Ved DM uddeles også Årets Entreprenante uddannelsesinstitution. Du kan se alle de tidligere vindere af DM her.

Tilmelding og upload af forretningsplaner for deltagere foregår via Min Side på fonden for entreprenørskabs hjemmeside.

Vil du med som publikum, kan du sende os en mail til mailadressen nedenfor, så skriver vi til dig, så snart vi er klar med den officielle invitation.

Hvis du og dit start up er interesseret, kontakt Anni på asp@ucn.dk eller på 7269 0486

Europamesterskabet i entreprenørskab

28.-30. juni 2017 i Helsinki, Finland

Danmark deltager hvert år i Europamesterskabet med de to bedste hold fra Danmarksmesterskabet. I alt deltager 20 hold til EM, som afholdes i en europæisk storby.

Start Up Programme er en del af JA Europe, som du kan læse mere om her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s