Større rum til iværksætteri

UCNs iværksætterprogram Next Step har fået nye og større rammer, hvor de studerendes ideer kan næres og gro til levedygtige forretninger. Det nye miljø er ligesom det gamle placeret på Campus Sofiendalsvej i Aalborg og fungerer som kombineret kontorfællesskab og undervisningslokale.

Next Step-programmet er vokset ud af sine gamle lokaler i takt med, at flere og flere studerende bider på ideen om at starte egen virksomhed under deres studie på UCN.

I de nye lokaler er der plads til ca. 40 studerende i et unikt og kreativt indrettet læringsrum med fokus på at skabe dialog på tværs af de mange forskellige deltagende fagligheder. Efterårets deltagere kommer fra uddannelserne digital konceptudvikling, produktudvikling og teknisk integration, el-installatør, designteknolog, international handel og markedsføring, sport management, serviceøkonom, service hospitality and tourism management, natur- og kulturformidling, pædagoguddannelsen og administrationsbachelor.

Forløbet og konceptet omkring Next Step er specielt af flere årsager. For det første kan de studerende på en stor del af UCNs uddannelser indbygge virksomhedsopstarten i deres studie som et reelt praktik- og uddannelsesforløb. Dermed skal virksomheden ikke drives i fritiden ved siden af studiet. For det andet har studerende fra alle studieretninger adgang og samles i samme forløb, så der på tværs af uddannelserne kan opstå tværfaglig inspiration. Målet er gennem sparring, mentorordning, networking og erfaringsudveksling at få flere studerende til at arbejde mod en fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig efter endt studie og fremme den generelle entreprenante forståelse.

UCNs brede uddannelsesudbud af professions- og erhvervsnære uddannelser gør, at rigtig mange relevante kompetencer for en opstartsvirksomhed allerede er tilgængelige i organisationen i form af både undervisere, studerende og samarbejdspartnere fra erhvervslivet. Helt lavpraktisk betyder det, at studerende indenfor f.eks. teknologi har mulighed for at samarbejde med sundhedsspecialister og pædagogiske fagfolk alt imens at studerende fra businessområdet og det digitale område kan bidrage med markedsføring og konceptudvikling. De studerende vil igennem forløbet få undervisning og sparring fra entreprenørskabsundervisere fra UCN

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s